sådan skifter du selv din termostat

Sådan skifter du selv din termostat

Virker din radiator ikke, som den plejer? Så er det måske tid til at udskifte din termostat. Sammen en udførlig guide, giver vi dig også 6 råd til, hvordan du kan spare penge på din varmeregning. 

Hvis der ikke er varme i radiatoren, er det måske tid til at udskifte radiatortermostaten.
 

Det er heldigvis en ganske simpel gør-det-selv opgave, som alle med lidt værktøj selv kan udføre.
 

Sådan udskifter du en termostat

I dag er der stadig rigtig mange boliger i Danmark, der har klassiske radiatorer hængende til opvarmning.

De fleste nybyggede huse får i dag gulvvarme, hvorfor termostater og radiatorer nok må anses som en teknologi, der har haft sin stormagtstid. 

Men på trods af den teknologiske udvikling, er der som sagt stadig mange hjem, der har radiatorer og termostater hængende.

Og derfor er det selvfølgelig relevant for boligejerne at vide, hvordan man udskifter en termostat.
 

Det kommer meget an termostat modellen, hvordan den skiftes:

  • Nogle termostater løsnes med en lille umbraco nøgle. Hullet til umbraco nøglen sidder typisk helt i toppen af termostaten.
  • Andre typer termostater har en snap kobling, hvor termostaten - uden brug af værktøj - monteres.
     

Hvordan fungerer en termostat?

Da radiatorer først så dagens lys, var der et håndtag på hver radiator. Her skulle man selv styre, hvor meget vand der skulle løbe ind i radiatoren. Og på den måde måtte man altså helt selv hele tiden styre varmen ved at dreje op eller ned.
 

Det sluttede dog, da termostaterne blev opfundet.
 

En termostat sidder på hver radiator, og her kan du indstille, hvor meget varmt vand der skal lukkes ind gennem radiatoren. Så snart du slipper termostaten, begynder radiatoren at opvarme (eller køle ned) til denne temperaturen. 
 

Og så sørger termostaten ellers for, at temperaturen konstant ligger på det ønskede niveau.
 

I dag er det elektroniske termostater, der dominerer markedet.
 

Denne type termostat er intelligent og kan eksempelvis selv lukke for vandet i op til en halv time, hvis man lufter ud. Og samtidig kan de nemt programmeres til at sænke temperaturen om natten, eller hvis du skal på ferie.
 

Danfoss er et dansk firma, der er et af de absolut førende firmaer på verdensplan, når det kommer til termostater.

 

Hvilken temperatur får jeg ved de forskellige indstillinger?

Har du altid undret dig over, hvor meget varme du får ud af radiatoren ved de forskellige indstillinger?
 

Baseret på en klassisk Danfoss termostat - med frostsikring samt 5 forskellige niveauer af varme - får du her temperaturen på hvert enkelt indstilling:
 

* = Temperaturen når omkring 7 grader (frostbeskyttelse). 

1 = Temperaturen når omkring 13 grader (oplagt i haller og trappeopgange).

2 = Temperaturen når omkring 17 grader (god temperatur til soveværelser).

3 = Temperaturen når omkring 20 grader (god temperatur til opholdsrum som køkken og stue).

4 = Temperaturen når omkring 23 grader (god temperatur til badeværelser).

5 = Temperaturen når omkring 26 grader
 

6 gode råd til alle med radiatorer 

Har du radiatorer derhjemme? Og er du interesseret i at spare penge på din varmeregning? Uanset om du bor til leje og betaler din varmeregning aconto eller er husejer, kan der nemlig være en del penge at spare ved at tage et ekstra kig på dit varmeforbrug og radiatorerne. 

 Du kan spare penge ved at følge de her 6 enkle råd:

 

Nr. 1 - Skru helt ned når du lufter ud

Hvis du undlader at skrue ned, vil dine radiatorer opdage, at temperaturen skifter og reagere med det samme med at skrue helt op for at holde den temperatur, du har indstillet den til.
 

Nr. 2 - Bevar en stabil temperatur

Dine termostater bør altid stå på 2 eller 3, for på den måde er varmen i rummet stabil. Hvis du skruer helt op for radiatoren, er det en meget dyr løsning. Og hvis du vil sænke temperaturen om natten, så undgå at lukke helt for varmen.
 

Nr. 3 - Hav flere radiatorer i gang

Hvis flere radiatorer kører samtidig, bliver opgaven med at opvarme rummet fordelt mellem dem. Og det vil både give en mere jævn opvarmning af rummet samt medføre, at der ikke er et voldsomt pres på en enkelt radiator, hvilket bruger meget energi.
 

Nr. 4 - Hold dørene lukket

Hvis dine døre er lukkede, er det både nemmere at holde eksempelvis dit soveværelse lidt koldere. Og det bliver nemmere for din radiator at opvarme bare ét rum. 
 

Nr. 5 - Dæk ikke dine radiatorer og termostater til

Hvis radiatoren er tildækket, vil der ikke være luftstrømning omkring den. Og derfor vil termostaten tro, at der er varmt og som konsekvens lukke for varmetilførslen. Af samme grund bør der ikke stå store møbler direkte foran dine radiatorer.
 

Nr. 6 - Vedligehold og test dine termostater

Et par gange om året bør du tjekke dine termostater for at se, om radiatorerne virker optimalt. Det kan du gøre sådan her: Skru helt op for radiatoren og vent en times tid. Herefter bør radiatoren være varm. Sluk herefter helt for radiatoren og vent en time. Hvis radiatoren nu er kold, virker den som den slags. Der er også en række nemme gør-det-selv tricks til at undersøge dine radiatorer. Dem kan du finde her.
 

Gode grunde til at udskifte termostater

Som nævnt er elektroniske termostater i dag det mest avancerede, man kan få, når det kommer til termostater.
 

Og der kan i det lange løb sagtens være penge at spare ved at skifte til denne slags termostat.
 

Som nævnt kan en elektronisk termostat nemt indstilles på ens smartphone - eksempelvis til at have en lavere temperatur om natten eller hvis man skal på ferie.
 

Eller sågar hvis man bare skal på arbejde og altså er væk fra huset fra 9-17.
 

Det siger sig selv, at der kan spares penge på varmeregningen.

 
Relaterede produkter
Et øjeblik...