sådan sparer du penge på strømmen og varmen - få tips her

Sådan sparer du penge på strømmen og varmen - Få tips her

Lige netop nu er de stigende energipriser på både el og varme noget, der for mange kan mærkes direkte på pengepungen. Uanset om du bor alene eller I er flere i en husstand, er det derfor uundgåeligt, at regningen vil stige i den kommende tid.

Heldigvis er der gode råd at hente. Der er nemlig masser af ting, du selv kan gøre, for at spare penge på el og varme. Nogle ting kan du starte med allerede fra i dag, for de kræver blot en lille ændring i de daglige vaner. Andre ting kræver en større investering eller mindre omlægning i husstanden, der dog på sigt er givet godt ud.

Lige netop nu er de stigende energipriser på både el og varme noget, der for mange kan mærkes direkte på pengepungen. Uanset om du bor alene eller I er flere i en husstand, er det derfor uundgåeligt, at regningen vil stige i den kommende tid.

Heldigvis er der gode råd at hente. Der er nemlig masser af ting, du selv kan gøre, for at spare penge på el og varme. Nogle ting kan du starte med allerede fra i dag, for de kræver blot en lille ændring i de daglige vaner. Andre ting kræver en større investering eller mindre omlægning i husstanden, der dog på sigt er givet godt ud.

God økonomi og miljøbevidsthed går hånd i hånd

Faktisk er der flere fordele ved at reducere dit energiforbrug i hjemmet.

  • Spar penge på dine regninger - først og fremmest er de dyre el- og varmepriser med til at udhule budgetterne for mange husstande. Med få simple tiltag kan du være med til at reducere dit forbrug, så du kan mærke det på pengepungen og have flere penge til rådighed hver måned.

 

  • Skån miljøet - udover din økonomi vil en minimering af energiforbruget i husstanden også komme miljøet til gavn. Ved at energiomlægge din bolig eller justere på små vaner i hverdagen, vil du udlede mindre CO2 og udnytte ressourcerne bedre.

 

  • Energiomlægning som investering i din bolig - større investeringer i energiomlægning som udskiftning af vinduer eller varmekilder vil forøge din boligværdi og gøre det nemmere at sælge, når det bliver aktuelt i fremtiden. En energivenlig bolig er det, mange boligkøbere kigger efter i dag - både af hensyn til miljøet men også for at minimere fremtidens udgifter.

6 gode tips til at spare på strømmen

Elpriserne er steget helt ekstremt. Faktisk er vi i Danmark det EU-land, der har den højeste pris på el, og derfor rammes vi ekstra hårdt af yderligere prisstigninger.

For at holde dit elforbrug i bero kan det det være en god idé at kigge dit forbrug i sømmene, for selv små ændringer kan minimere dit årlige strømforbrug.

Vi præsenterer derfor 6 gode tips til, hvordan du kan minimere dit strømforbrug i hverdagen.

  1. Brug LED-pærer - du kan med fordel skifte dine glødepærer og elsparepærer ud med LED-pærer. LED-pærer har nemlig mange gode fordele. Først og fremmest forbruger de mindre el, som du kan mærke direkte i dit forbrug.Derudover har de også en længere levetid, og der er derfor penge at spare, for du slipper for at skulle udskifte dem med korte mellemrum. Sidst men ikke mindst bruger LED-pærer mindre energi til at skabe lys, og derfor bliver de heller ikke lige så varme som fx halogenpærer. Det gør dem også mere sikre at bruge i husstanden, da der ikke er fare for, at støv og isolering kan blive antændt.Hos Elvvs.dk har vi lavet en LED kampagne, for at hjælpe dig som forbruger på vej til at udskifte dine pærer til LED pærer og spare penge på strøm hver måned.

 

  1. Skift gamle hvidevarer og andre apparater ud - et gammelt køleskab, en fryser eller vaskemaskine kan stjæle rigtig meget strøm. Derfor er det ofte en god forretning at investere i nye hårde hvidevarer, allerhelst i energimærket A++. Desuden kan du med fordel investere i apparater, der har et lavt forbrug under deres standbyfunktion - dette forbrug tæller nemlig ikke med i den samlede energivurdering. Udover hårde hvidevarer kan du også spare strøm ved at skifte din stationære computer ud med en bærbar. En bærbar bruger nemlig kun halvt så meget strøm. Køb gerne skærme med mærkningen EnergyStar, der sikrer yderligere besparelse.

 

  1. Spar på strømmen under madlavningen - mens du laver mad kan du med fordel overveje, hvordan du optimerer dit strømbrug mest muligt. Du kan fx spare strøm ved at lægge låg på dine gryder, fylde kasserollen halvt op med vand, når du koger æg eller pasta og udnytte forvarmen i din ovn. Til retter der skal have mere end 15 min. i ovnen, vil du ofte kunne sætte maden ind i ovnen i det sekund, du tænder for den, så du slipper for at spilde energi på at opvarme den. Brug desuden ovnen til at lave flere retter på samme tid, hvis det er muligt. Alt sammen små ting, der hver især kan sænke dit elforbrug. Som en ekstra bonus vil nogle af tiltagene også sænke dit forbrug af vand.

 

  1. Brug opvaskemaskinen, når el er billigst - prisen på el varierer alt efter hvilket tidspunkt på dagen, du bruger det i. Elpriserne følger nemlig presset på elnettet, og det betyder, at elpriserne vil være højst om morgenen og om aftenen. Ønsker du at spare penge, kan du med fordel lade din opvaskemaskine køre sent på aftenen (efter kl. 20), om natten eller om formiddagen. Det samme gælder i øvrigt alle de andre elektroniske apparater. Prisen pr. kWh kan faktisk afvige med det dobbelte, og der er derfor mange penge at spare ved at planlægge sit forbrug efter dette.Du kan med fordel se en opdateret elpris hos Seas-nve.dk og se hvornår det bedst kan betale sig.

 

  1. Optimér din tøjvask - tøjvask er endnu en ting, der stjæler meget strøm. Men hvis du udnytter strømmen bedst muligt, er der også her mulighed for at spare penge på sigt. Husk derfor at fylde vaskemaskinen helt op til hver vask. Du bør vaske ved lav temperatur (30 grader) i de tilfælde, det er muligt, og sørg for at tørre dit tøj udendørs fremfor at bruge tørretumbleren - fx i sommerperioder.

 

  1. Undgå at sætte din elektronik på standby - selvom dit TV, din radio eller anden elektronik er slukket, står den ofte stadig på standby. Det betyder, at den bruger strøm, selvom du ikke bruger den. For at undgå at betale for noget, du ikke bruger, anbefales det, at du trækker stikket helt ud. Alternativt kan du investere i en elspareskinne. En elspareskinne ligner en almindelig stikdåse, men forskellen er, at den kan slukke strømmen til apparater, når de er på standby. En elspareskinne koster typisk ikke mere end 150 kr. og kan være en stor hjælp, hvis du ofte glemmer at slukke din elektronik.

6 gode tip til at spare på varmen

Udover strømforbruget er der en anden udfordring, der melder sig på banen: nemlig varmeregningen. Inden for den seneste tid har varmeudgifterne også taget et prishop for mange husstande. Det kan der heldigvis gøres noget ved.

Vi har samlet 6 gode tips til, hvordan du kan spare på varmen derhjemme - helt uden, at du behøver at tage en ekstra sweater på for at holde varmen.

  1. Skru ned for varmen, når du har gæster på besøg - når mange mennesker samles i et rum, vil det helt naturligt blive varmere at være i. Du kan derfor med fordel skrue ned for radiatorerne i det tidsrum, du har besøg. Især hvis du samtidig ønsker at lufte ud. Har du mange radiatorer og bor i et 2 plans hus, kan du overveje om gulvvarme vil være en god investering. Ved gulvvarme vil du bruge mindre varme i stueplan samt ovenpå, da varmen trækker opad.

 

  1. Brug gardiner - uanset om du har persienner eller traditionelle gardiner i din bolig, kan du med fordel udnytte dem for den gode varmeisolerende evne, de besidder. Du kan nemlig bruge gardinerne ved at rulle fra om morgenen, så sollyset kan opvarme dit hjem naturligt. For at holde på varmen fra solstrålerne, er det vigtigt, at du efter mørkets frembrud igen trækker gardinerne for. På den måde kan du udnytte naturens energi bedst muligt og holde på temperaturen indenfor hele aftenen og natten. Omvendt kan du bruge samme teknik til at køle dine rum af om vinteren - nemlig trække for om dagen for at skærme for sollys, for om aftenen at trække fra igen og lade den kølige luft nedkøle dit rum.

 

  1. Udskift varmtvandsbeholder med varmeveksler - ved at skifte din traditionelle varmtvandsbeholder ud med en varmeveksler, kan du spare penge på varmen - faktisk helt op til 40% af dit samlede forbrug. En varmtvandsbeholder bruger nemlig varme til at holde vandet varmt hele tiden. En varmeveksler bruger derimod kun energi til at varme vandet, når du skal bruge det - altså i det sekund, du skruer op for den varme hane.

 

  1. Sluk for varmen om sommeren - mange tror fejlagtigt, at de slukker for varmen, når termostaten skrues ned til 0. Men faktisk bruger din radiator fortsat varme. For at lukke helt ned for forbruget, er det derfor nødvendigt, at du sommerlukker dit varmeanlæg. Dette gøres blot ved at dreje på sommerventilen, så den er lukket henover sommeren. Med dette enkle tip kan du spare penge på din varmeregning uden nogen indgriben i din hverdag.

 

  1. Sørg for tætte og lukkede vinduer - utætte vinduer er en hyppig kilde til et øget varmeforbrug. Når vinduerne ikke er tætte, vil der konstant strømme kold luft ind i boligen, og din radiator vil derfor være på overarbejde. For at modvirke dette, er det vigtigt at have gode vinduer med en god isoleringsevne.Har du ikke råd til at skifte dine gamle vinduer ud, kan du med fordel sørge for at isolere dem bedst muligt med andre midler - fx med tætningslister, som du kan købe i byggemarkeder. Tætningslisterne vil slutte tæt om dit vindue og modvirke træk og kulde, så du kan holde den varme luft inden døre.

 

  1. Luft hyppigere ud - det kan betale sig at lufte hyppigere ud i kort tid ad gangen. Hvis du lufter ud i lang tid, vil dine vægge og møbler nemlig nå at blive kolde, og din radiator vil derfor komme på overarbejde for at varme det op igen. Vælger du derimod at lufte ud i kortere tid ad gangen, er det kun luften, der vil nå at blive kold, og din radiator skal bruge mindre energi på at varme rummet op. Desuden er det sundt at lufte hyppigt ud, og det giver et godt indeklima.

Hold løbende øje med dit el- og varmeforbrug

Det kan være en god idé at holde et vågent øje med dit energiforbrug i løbet af året. Først og fremmest for at følge dit forbrug og se, om nogle af dine tiltag virker og kan måles direkte i forbruget. Det kan være en vigtig motiverende faktor for at nå dine mål om et lavere energiforbrug i hjemmet.

Dernæst er det vigtigt at monitorere dit forbrug, så du tidligt kan opdage, hvis der er noget, der ikke stemmer overens. Det gælder både el, varme og vand, da fejl kan betyde, at du uberettiget skal af med en masse ekstra penge. Måske kan et markant stigende forbrug kunne forklares på anden vis - fx en elmåler, der er gået i stykker, eller et vandrør, der er sprunget.

Hvor mange penge kan du spare årligt?

Selvom det er små ting, der skrues på i hverdagen, kan det alt sammen være med til at reducere dit energiforbrug markant.

Ser vi på strømforbruget, bruger danskerne i gennemsnit 1.600 kWh i løbet af et år. Ifølge Energi Fyn bør det realistisk set kunne skæres ned til 1.000 kWh, altså næsten med en tredjedel. Et forbrug der er en tredjedel lavere end det nuværende vil derfor kunne spare en husstand for flere tusind kroner.

Også på varmeregningen kan der være mange penge at spare. Hvis du fx følger rådet om at slukke for sommerventilen, kan du spare op til 1.000 kr. på din årlige varmeregning. Det er svært at måle på de mange forslag hver for sig, men sikkert er det, at de hver især kan være med til at skabe ekstra luft i økonomien, så der bliver råd til nogle sjovere ting.

Der findes forskellige beregnere på nettet, hvor du kan taste dit energiforbrug ind på forskellige husholdningsapparater og på den måde beregne, hvor mange penge du kan spare på at skifte dem ud. Det samme gør sig gældende for større investeringer som fx udskiftning af vinduer eller varmtvandsbeholder. Det er en sjov måde at undersøge og blive klogere på dit eget forbrug, som mange ikke skænker den store tanke til hverdag.

Find flere gode sparetips på nettet

Har du brug for flere tips til, hvordan du kan spare på el og varme hjemme i din husstand? På nettet kan du finde masser af inspiration til, hvordan du kan omlægge dit forbrug eller investere i nye løsninger, så du kan spare penge på de kedelige udgifter.

Relaterede produkter
Et øjeblik...