udskiftning af lysstofrør til led-lysrør

Udskiftning af lysstofrør til LED-lysrør

Er dit lysstofrør sprunget, og mangler du et nyt? Eller måske har du fulgt med i EU’s nye RoHS-direktiv om lysstofrør? I dette blogindlæg vil vi fortælle dig alt om de nye regler, og fordelene ved at skifte dine lysstofrør ud med LED-lysrør, og hvorfor det kan betale sig.

Siden 1940 har lysstofrør været til at finde i tusindvis af kontor- og servicevirksomheder, landbrug, industrier, lagre, butikker, skoler og offentlige institutioner landet rundt. Det er en lyskilde som kendetegnes ved at være energieffektiv, da den bruger mindre strøm sammenlignet med traditionelle glødepærer, der har samme lumen. Et lysstofrør kan også belyse et stort område og har en lang levetid, hvorfor den er så populær. I løbet af de sidste par år har LED-lysrør og -paneler dog langsomt erstattet lysstofrør.

 

Fordelene ved LED-lysrør frem for lysstofrør

LED-lys er kendt for deres fremragende kvalitet, der sikrer dig en god belysning. Derudover er de også et mere energieffektivt valg og kan hjælpe dig med at reducere din elregning betydeligt. Når du skifter til LED-lys kan du forvente en halvering af dit strømforbrug, hvilket kan have en stor betydning for elregningen, hvis du skal belyse en stor bolig eller virksomhed. Et LED-lysrør har også en levetid på omkring 50.000 timer, imens et almindeligt lysrør kun holder i omkring 30.000 timer. Dermed kan du også spare penge i længden, når du skifter til LED.

 

Med et LED-lysrør eller -panel får du også en mere stabil lyskilde sammenlignet med almindelige lysstofrør. Det skyldes, at lysstofrør blinker, når de tændes og slukkes, og kan ofte have et flimrende lys, hvorimod et lysrør tænder med det samme uden problemer. Med LED-teknologien får du også en bedre lyskvalitet, da et LED-lys har en bedre farvetemperatur. Sidst, men ikke mindst, er LED-paneler og -lysrør også mere klimavenlige, da de er energieffektive og ikke indeholder kviksølv, hvilket er også hvorfor de skal udfases.

 

RoHS-direktivet anbefaler LED

RoHS-direktivet refererer til en del af EU’s nye regler, der skal begrænse brugen af unødvendige, farlige stoffer og kemikalier i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette sker på baggrund af deres skadelige effekt på både folkesundheden og miljøet.

 

Som følge af brug, samling, behandling og afskaffelse af elektrisk og elektronisk udstyr, kan disse udstyr nemlig afgive skadende stoffer, som kan forårsage markante bæredygtige og sundhedsskadelige problemer. Derfor har EU besluttet sig for at indføre RoHS-direktivet, der begrænser brugen af de følgende ti stoffer:

  • Bly
  • Cadmium
  • Kviksølv
  • Hexavalent krom
  • Polybromerede biphenyler (PBB)
  • Polybromerede diphenylethere (PBDE)
  • Bis (2-ethylhexyl) ftalat (DEHP)
  • Butylbenzylftalat
  • Dibutylftalat (DBP)
  • Diisobutylftalat (DIBP)

 

Dette direktiv omfatter udstyr som husholdningsapparater, kommunikationsudstyr og belysningsudstyr. Fordi almindelige lysstofrør indeholder kviksølv, er de derfor blevet påvirket af denne lovgivning. RoHS-direktivet træder i kraft for lysstofrør i august 2023, hvorefter de ikke længere vil blive produceret eller importeret i EU-lande. Det vil påvirke mange husholdninger og offentlige bygninger, hvorfor det er en god idé at skifte dine lysstofrør til LED-lys allerede nu.

 

Du kan læse mere om RoHS-direktivtet på EU’s egen hjemmeside her.

 

Hvordan bruger jeg LED-lysrør i gamle armaturer?

Når du skal skifte dit gamle lysstofrør ud med et LED-lys, kan det hurtigt blive besværligt. Dette skyldes det gamle armatur, der er tilpasset lysstofrør. Når du skal skifte til LED-lysrør, skal armaturet derfor tilpasses, hvilket kan have en effekt på lysudbyttet. Der kan også opstå udfordringer med lysstyringen og energieffektiviteten, så du ikke får de ønskede fordele. Det vigtigste er dog, at du opretholder den elektriske sikkerhed, når du skifter til LED-lys.

 

Hvis du ikke er kyndig med faget, anbefaler vi derfor, at du skifter til et nyt armatur eller installerer et LED-panel i stedet. Dermed er du sikret en bedre belysning og har mulighed for at benytte dig af de energimæssige besparelser, du kan få med et LED-lys. Når du skifter til nyt, har du også en optimal styring af lyset og har fx mulighed for at indstille en bevægelsessensor, så du kan spare endnu mere på energien. Fordi LED-lys har en kraftigere lumen end almindelige lysstofrør, behøver du ofte færre armaturer.


Synes du også, at det lyder godt med LED-lys? Se vores store udvalg af LED-lysrør og LED-paneler og få alle fordelene med det samme.

Relaterede produkter
Et øjeblik...