LED Pærer og Alt i Elpærer, Lysstoftør og Lyskilder

Hos ELVVS er vi klar over, at forskellige huse, haver og projekter kræver forskellige typer af belysning, og derfor byder vi på en lang række af forskellige lyskilder, der alle har hver deres fordel. Vi ønsker at imødekomme dine behov til korrekt belysning, og til det kan vi byde på blandt andet lysstofrør, halogenpærer, glødelamper, bilpærer og meget mere, som alle kommer i forskellige priser og størrelser, så du kan få det rigtige lys til dit ønskede brug. For mange er lys bare lys, men hverdagen ville ikke hænge sammen uden optimale lyskilder – det er en integreret del af vores liv, der tillader os at gøre ting, vi ikke kunne gøre uden.

Vores mest populære
Vores mest populære
GODE TILBUD I LED Pærer & Lyskilder
Hvad siger kunderne?

LED pærer og LED lys
LED pærer og LED lys er et energisparende alternativ til den klassiske glødelampe. Dit hjem bliver oplyst på vanlig vis, men der går længere tid mellem udskiftningerne af pærerne, fordi lysene har en lang levetid samtidig med, at de formår at spare på energien – uden at det får nogle konsekvenser for kvaliteten af din belysning. Med LED pærer og LED lys får du en langtidsholdbar løsning, der via os hos ELVVS kommer i mange forskellige størrelser, stile og farver. Med et stort, varierende udvalg er der en større chance for, at du finder lige præcis den løsning, der passer til dit hjem og dit projekt.

Begræns tidsspildet med LED lys
Selvom vi hos ELVVS naturligvis gerne ser, at du besøger os så ofte som muligt, skal det ikke være fordi, du har fået en lavkvalitetspære, der kun holder i kort tid af gangen. Med LED pærer øger du levetiden markant på dit lys, og du skal bekymre dig mindre om, hvorvidt det nu snart er tid til at udskifte pæren igen. Lys er vigtigt for dit hjem rent praktisk, og derfor skal det bare virke, når man har brug for det. Denne type af lys sikrer dig, at du vil opleve færre mørke vintermorgener, hvor det ikke er til at finde rundt, fordi pæren er gået. Lysdioderne i LED belysning kan i nogle tilfælde holde i helt op til 11 år.

Mindre energiforbrug – større økonomisk gevinst
En LED pære bruger langt mindre energi end en glødepære – faktisk kan man få det samme ud af en 13W LED lyskilde som en 100W glødepære. Du får altså en energikilde, der er mere end syv gange så effektiv i forhold til energibesparelser, og det kan mærkes på dine elregninger. Nogle glødepærer er måske umiddelbart billigere ved selve købet, men på lang sigt er der altså flere penge at spare ved brug af LED lys. Ligeledes kan nogle glødepærer lokke med, at de har en lang levetid, men i denne levetid skal de bruge en langt større energitilførsel end LED pærer. Du kan spare mange penge ved at bruge LED belysning.

Et stort udvalg til dine behov
Hos ELVVS bestræber vi os på at kunne imødekomme dine specifikke krav til LED belysning, og derfor består vores sortiment af forskellige lysarmaturer, lamper, downlights og andre typer af LED lys fra anerkendte mærker som Phillips, Deco og Osram. Som med alle andre typer af pærer varierer størrelsen på soklen til tider også blandt LED pærer. Ligeledes kan der være lamper, som kun virker med en særlig type af sokkel, men i vores shop finder du et udvalg af LED pærer, der dækker langt de fleste af disse krævende sammensætninger.


Sundt og slagkraftigt alternativ
Modsat lysstofrør og kompaktlysrør er der ikke kviksølv eller andre farlige kemikalier i LED belysning. På trods af at der ikke er de samme kemiske forbindelser, fungerer LED pæren mindst lige så godt, idet de ikke skal bruge nogen opvarmningstid for at opnå fuld styrke. Når du tænder på kontakten, lyser pæren med fuld kraft fra start – naturligvis uden bruge ekstra energi og strøm. Ligeledes er lysstofrør meget følsomme over for slag og vibrationer, men med LED lysets faste sammensætning bliver det ikke et problem.

Til hus, have, fest og større projekter
Hos ELVVS tilbyder vi LED belysning til alle funktioner. Du finder selvfølgelig typisk LED belysning med tilhørende lamper til hus og hjem, men vi tilbyder samtidig også en række af alternativer til særlige lejligheder. Har du et større anlægsprojekt, tilbyder vi LED projektører, ønsker du varierende belysning, har vi LED lysdæmpere, og er du vært for en social sammenkomst, kan du bruge LED lyskæder og –slanger til at imponere gæsterne med dit setup – til både udenfor, indenfor og i jorden.

Mærkevarer til favorable priser
Blandt vores sortiment kan vi byde på en lang række af anerkendte mærker inden for branchen for i sidste ende at kunne garantere din tilfredshed med produktet. Vores udvalg består blandt andet af lyskilder fra Philips, Sylvania, Osram, GE og Megaman, og vi er stolte af at kunne byde dig inden for i denne verden af kvalitetssikrede lysløsninger. Lys skal være nemt, og så skal det først og fremmest virke. Alle vores leverandører er nogle af de førende på området, og vi håber, at vi kan gøre vores foretrukne valg af lyskilde til jeres ligeså.

 

Den lette og den avancerede løsning
Hos ELVVS bestræber vi os på at kunne levere så mange forskellige løsninger til belysning som overhovedet muligt, fordi kravene til lyskilder varierer kraftigt fra person til person. Nogle ønsker den hurtigere, lette løsning, der virker her og nu, mens andre stiller større krav til mere avancerede, kraftigere lyskilder, som giver mulighed for et mere fleksibelt og udtømmende brug. Det er to modsætningsfyldte poler, men vi tilbyder selvfølgelig også alle de lyskilder, der passer til dem med et behov midt imellem. Belysning kan godt være en nuanceret blandingsform – uanset dit valg står vi klar med en oplysende løsning.

Sparepærer – spar på elregningen
Sparepærer sparer, som navnet antyder, på energiforbruget i dit hjem. Umiddelbart er prisen på dem måske lidt højere end den gennemsnitlige elpære, men i det lange løb vil du spare penge på elregningen. Netop fordi sparepærer er designet til at holde igen på energiforbruget, er det ikke alle af denne type pærer, der giver en god farvegengivelse ved eksempelvis spejlbelysning. Stiller du derimod ingen større krav til din belysning ud over, at den skal være energivenlig, er sparepæren den perfekte løsning til dig og dit hjem.

Forskellen på de forskellige lyskilder
De forskellige lyskilder har naturligvis forskellige kvaliteter, og jo større dit budget er, jo mere kvalitet får du ganske enkelt. Helt i bunden af kæden har vi glødepæren, der mere eller mindre er udgået på grund af det enorme energiforbrug. Som erstatning for glødepæren har vi sparepæren, halogenpæren og LED belysningen. Halogenpæren har en relativt kort levetid og bruger en del energi, men den leverer til gengæld et godt og kraftigt lys. Sparepæren sparer dig en masse på din regning og fungerer glimrende, hvis du udelukkende tænker i økonomi. LED lyskilden er til gengæld de mest effektive på markedet; lang levetid, godt lys og lavt energiforbrug.

Vælg den rigtige lyskilde
Herunder finder du en lille guide til alternativerne og hvilke fordele der er ved at vælge det ene frem for det andet.

Fordelen ved sparepæren fremfor glødepæren er udnyttelsen af energien. De er rundt regnet 5-7 gange så effektive som glødepæren, så i stedet for en glødepære på 100w kan du nøjes med en sparepære på 15-20w.

Halogenpærer lyser som udgangspunkt langt mere effektivt end de traditionelle glødepærer, men det er muligt at producere så billigt, at kvaliteten også bliver derefter, og så er der ikke længere nogen fordel ved halogenpærer. Pris og kvalitet følges ad, og hos Elvvs sælger vi kun halogenbelysning der kan betale sig rent energimæssigt.

Lysdioder – eller LED belysning – er den mest effektive form for lyskilde. Dels har dioderne en meget længere levetid end andre elpærer, nemlig omkring 10 år før lysstyrken er halveret, men de bruger også al energien på at lyse, og ingen energi på varme, så de er særdeles effektive. Der hvor du før brugte en glødepære på 100w kan du nu nøjes med en LED-pære på 13w.

Bemærk: Siden september 2012 har det været forbudt at fremstille og importere de matte glødepærer. Du vil enkelte steder stadig kunne støde på dem, da de må sælges til lageret er tomt. Derfor kan du også finde et sortiment af glødepærer hos Elvvs.

Er du i tvivl om elpærer?

Så er du helt sikkert ikke den eneste, for der er forskellige faktorer der spiller ind, i forhold til at vælge den rigtige elpære. Eksempelvis giver en sparepære ikke nogen god farvegengivelse. Derfor skal du vælge en anden elpære, når du fx skal lave spejlbelysning.

Vi er altid til stede på Facebook, og har du spørgsmål omkring lyskilder eller andre emner du mener, at vi hos Elvvs kan hjælpe dig, så stil endelig dit spørgsmål her, hvor andre også kan få glæde af både spørgsmål og svar.