Badekar

Når du tænker på afslapning og velvære, hvad forestiller du dig så? For mange er svaret “spa”. Og det kan sagtens ske derhjemme med et badekar fyldt med dejligt varmt vand, der omdanner badeværelset til en rolig og stressfri oase. Hos EL & VVS tilbyder vi et bredt udvalg af badekar i forskellige kategorier, der passer til både din stil og dine behov.

Mest Solgte i Badekar
Dine senest sete produkter
Hvad siger kunderne?

Maksimal velvære med et badekar

Findes der i virkeligheden noget bedre end at komme hjem efter en lang arbejdsdag og fylde dit badekar op med varmt vand? Kom badesæbe eller badesalt i og se boblerne vokse, mens du skænker dig selv en kold drink – på den måde kan du få koblet helt af fra hverdagens stress og tage et øjeblik, som er helliget “mig-tid” i dit elskede badekar.

 

Et badekar er, så klichéagtigt som det måske kan lyde, ikke bare et badekar. I dag kan du få badekar i mange forskellige størrelser og design. Vi forhandler således både fritstående badekar på fødder, hjørnekar og rektangulære badekar.
 

Indret badeværelset med et fritstående badekar

Et badekar er en central del af dit badeværelse, og derfor kan det være svært at vælge lige præcis det, som passer bedst til dit hjem. Måske skal du indrette badeværelset med et fritstående badekar? Hvis du har et rummeligt badeværelse, kan denne type badekar meget vel være det ideelle valg. Dette giver dig frihed til at placere badekarret, hvor det passer dig bedst. Et fritstående badekar er en æstetisk erklæring, der tilfører noget helt særligt til rummet, idet badekarret nærmest får karakter som en skulptur, der drager opmærksomheden til sig, når man træder ind på badeværelset. 

 

Skab spa-stemning i eget hjem med et hjørnebadekar eller et rektangulært badekar

Har du et stort badeværelse med lange, flotte vægge, vil et hjørnekar måske være sagen, da det giver noget helt andet til badeværelset, end hvad en brusekabine kan. Derudover vil et hjørnekar give plads til mere end én person, og du danner dermed grundlaget for at kunne skabe vaskeægte spa-stemning i eget hjem.

 

Hos EL & VVS forhandler vi hjørnebadekar og rektangulære badekar i forskellige størrelser, så du kan finde badekarret, som passer til netop dit badeværelse. Vi har et stort udvalg af kar fra blandt andet Ifö, der har produceret serien Ifö Caribia med badekar, som kan anvendes fritstående, indstøbes eller udstyres med flotte sidepaneler og frontplader.

 

Her finder du badekar med plads til voksne

Når du tænker på et badekar, ser du måske det der lille, ikke særligt rummelige, kantede badekar, som vi kender fra 60’er- og 70’er-villaer, hvor der knapt nok kunne sidde en voksen person. I dag er virkeligheden heldigvis en helt anden, når vi taler om badekar (til voksne) – du kan nemlig få badekar, hvor du kan ligge lige så lang, som du er, uanset om du måler 1,70 eller 2 meter. 

 

Så tag et kig på vores voksenbadekar, som er rummelige, komfortable og skabt med fokus på at levere den ultimative afslapning. Vores udvalg omfatter forskellige stilarter og former, så du kan finde det badekar, der passer perfekt til dig og dit badeværelse. Uanset om du foretrækker en luksuriøs fritstående model eller en mere integreret indbygningsløsning, har vi løsningen for dig.

 

Vi forhandler masser af tilbehør til badekar

Når du gerne vil kunne slappe af med et langt varmt bad i dit badekar, kan du med største sandsynlighed genkende, at det er svært at ligge komfortabelt uden en eller anden form for hovedstøtte. Derfor har vi valgt at udvide vores sortiment til badeværelset med en nakkepude, som sørger for, at du opnår maksimal komfort, når du tager et langt bad. 

 

En anden udfordring, som mange oplever ved brug af deres badekar, er, når de skal op af badekaret, men nemt kommer til at glide. Derfor har vi valgt at føre badekargreb i vores sortiment af tilbehør til badekarret, så du kan komme ubesværet op af dit badekar. Glem heller ikke at tjekke vores badekararmaturer i forskellige design og størrelser, når du står over for at skulle installere et badekar. 

 

Du kan også læse vores store guide til det nye badeværelse for mere inspiration. Et smukt badekar fortjener naturligvis også en skøn baggrund, så vil du i kast med flisearbejdet, kan du også finde vores guide til selv at sætte fliser op.
 

Hvordan vælger jeg det rigtige badekar til mit badeværelse?

Valget af det rigtige badekar afhænger af flere faktorer, herunder badeværelsets størrelse, din personlige stil og dine præferencer. Overvej, om du foretrækker et fritstående badekar, der drager opmærksomhed til sig, eller et indbygningsbadekar, som går mere i ét med den øvrige indretning. Vores eksperter hos EL & VVS står altid klar til at rådgive dig og hjælpe dig med at træffe den bedste beslutning.

 

Hvordan installerer jeg et badekar korrekt?

Installationen af et badekar kræver faglig ekspertise for at sikre, at alt er korrekt tilsluttet. Vi anbefaler derfor altid at få en professionel VVS-installatør til at udføre installationen for at undgå potentielle problemer og lækager. 

 

Hvordan vedligeholder jeg mit badekar?

Vedligeholdelse af dit badekar er afgørende for dets levetid og ikke mindst for din oplevelse, når du bader deri. Vi anbefaler regelmæssig rengøring med milde rengøringsmidler – undgå at bruge kradse midler til fx kalkfjerning, der kan beskadige overfladen. Skulle du have spørgsmål om vedligeholdelse eller behov for reservedele til dit badekar, er du velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig godt på vej.

Et øjeblik...