Væglamper - udendørs















Udendørs væglamper er en vigtig del af helhedsindtrykket, når du ankommer til dit hus efter mørkets frembrud. Udendørs lys er med til, at vi føler os trygge og nemt kan finde frem langs huset og hen til hoveddøren.
Robuste væglamper til det nordiske klima
En udendørs væglampe skal kunne holde til vind og vejr i det danske klima. Derfor har vi valgt at have et sortiment af kvalitetslamper fra nordiske producenter, hvor der er arbejdet med en overflade og materialer, der kan holde til frost, kulde og havgus fra kystnære områder.
Væglamper ved hoveddør og indkørsel
Væglamper er uundværlige ved hoveddøren, så du kan finde dine nøgler frem, selvom det er blevet mørkt. Ved hoveddøren er det vigtigt med et godt lys, så du kan orientere dig og tage sikkert i mod dine gæster. Vælg en lampe med et design, du synes godt om, og som giver et godt lys, der ikke blænder. Som tommelfingerregel skal lampen placeres i en højde på omtrent ¾ af døren. I en indkørsel er det også rart at have en god belysning. Væglamper eller skotlamper kan monteres på mur, stakit, stolper eller særlige bøjler. Det vigtige er her, at lyset er nedadrettet, så du bliver guidet op til huset uden at blive blændet.
Design til enhver smag
Du kan hos Elvvs få både klassisk og moderne udendørsbelysning. Se de smukke matte farver og stilrene designs fra Malmbergs, som passe godt til en hvid facade på parcelhuset eller det nybyggede hus. Malmbergs matte overflader fås i grå, sort og hvid. Væglamperne fra Nordlux er populære og velkendte for de fleste danskere. Det er både de klassiske modeller som Luxembourg, Vejers, Agger og Cardiff, men også de mere minimalistiske Nordlux Canto og Nordlux Tin væglamper, der sælger.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg købe udendørs væglamper med sensor?
Ja, det kan du købe hos Elvvs. Udendørslamper med bevægelsessensor er meget velegnede til indkørsel og ved hoveddør, da lyset automatisk tænder, når du kommer hjem. Derved skal lyset ikke stå og brænde hele dagen.
Hvilken udendørs væglampe skal jeg vælge?
Der er mange væglamper at vælge mellem, så det kan være svært at vælge. Men overvej, om du har behov for en lampe med nedadrettet eller opadrettet lys – elelr begge dele. Herefter skal du beslutte dig for udseendet – hvad passer bedst til dit hus? Og for det tredje, skal du selvfølgelig overveje lyskilden. Skal det være indbygget LED eller med en udskiftelig LED pære? Sidst men ikke mindst, skal du beslutte dig for, om der skal være sensor på din udendørslampe.
Er alle udendørslamper skabt til det danske klima?
Ja, alle dem vi forhandler hos Elvvs kan tåle det danske vejr. Læg mærke til væglampernes IP-grad. Er den på IP44, så er den velegnet til udendørs brug og kan tåle vand og regnvejr.