Dine senest sete produkter
Hvad siger kunderne?

Vil du nyde din terrasse, din gårdhave eller din udestue endnu flere timer om året? Så er JEVI INFRATEMPER en god og økonomisk løsning på en behagelig opvarmningsform til de hyggelige, men kølige sommeraftener.

Du kan også anvende stråleovnen indendørs på steder, der kræver ekstra opvarmning for at være behagelig at opholde sig i. Fx badeværelse, lager, værksted eller kælderen.

God varme og et lavt energiforbrug

De infrarøde strålers specielle egenskaber gør, at du ikke får et unødigt stort energiforbrug ved at opvarme udendørs. Strålerne opvarmer nemlig ikke luften, men kun de genstande eller personer, der rammes af varmestrålerne. Ved brug i længere tid vil selve stråleovnen samt de genstande, der er blevet opvarmet afgive varme til luften i rummet. Stråleovnen fungerer uden standby funktion og bruger ikke unødig strøm.

JEVI strålevarmere kan bruges inde og ude

Ved korrekt opsætning og placering af stråleovnen, kan du nyde din terrasse, udestue, orangeri eller vinterhave på trods af en lufttemperatur på ned til 12°C. Indendørs kan du anvende stråleovnen ved lokal opvarmning af rum, hvor du skal opholde dig i kortere tid, for eksempel hobbyrum, badeværelse eller punktopvarmning af arbejdspladser.

Forskellige typer af infratemper

Vi forhandler flere typer af JEVI infratemper:

TA er en strålevarmer til såvel uden- som indendørs brug. Kan monteres på loft eller horisontalt på væg. Stråleovnen består af en elgalvaniseret stålplade, som er overfladebehandlet med polyester pulverlak. Reflektoren er fremstillet af højglanspoleret, eloxeret aluminium.

TA-R er en regulerbar strålevarmer med 1/4, 1/2 og 1/1 effekt. Den er særlig økonomisk i brug, da du kan regulere effekten efter behov. Kan kun monteres horisontalt på væg.

Begge modeller er godkendt som IP44, hvilket betyder, at de kan holde til vind og vejr. De er derfor egnet til udendørs brug – også uden overdækning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at bruge strålevarmere til udendørs opvarmning?

En elektrisk strålevarmer med infrarøde stråler er den billigste løsning til udendørs opvarmning. For eksempel vil opvarmning med en 1000 Watt strålevarmer og en elpris på 2,00 kr., kun koste 2 kr. i timen.

Bør jeg være påpasselig med at anvende strålevarmere?

Sikkerheden ved el-strålevarmere er i top. De udleder ikke farlige gasarter, som fx. Kulilte, som en gasvarmer gør. Dog skal du, ligesom med en el-radiator, være opmærksom på ikke at stille ting op ad din strålevarmer.

Kan jeg selv montere en JEVI Infratemper stråleovn?

Ja, det kan du. Følg blot monteringsvejledningen og anvend de medfølgende beslag. Vær opmærksom på, at der som min. skal være 1m frirum i stråleretningen.

Et øjeblik...