Billig IHC & IHC Wireless

Vores mest populære
Hvad siger kunderne?

IHC står for Intelligent House Control. IHC systemet er produceret af det danske firma LK – Lauritz Knudsen. Systemet er en del af hele Smart Home revolutionen, hvor intelligente løsninger øger sikkerheden og komforten i hjemmet – og ikke mindst sparer strøm.

Hos ELVVS har vi et stort udvalg af LK elartikler og herunder selvfølgelig også IHC systemet. Når du køber det hos os, er det til billige priser. Vi har prismatch, så du er sikker på at få produkterne super billigt.

Med IHC skaber du det intelligente hjem

Intelligent House Control er fællesbetegnelsen for forskellige systemer, som sammen skaber det intelligente og moderne hjem. Her samles tyverialarm, brandalarm, varme, lys og ventilation i ét system. Alt kan omstilles til at reagere forskelligt, alt efter om du er hjemme, sover eller er ude at rejse. Du kan styre det hele på din smartphone eller tablet. Det gør det muligt at betjene, indstille og overvåge din boligs elinstallationer fra sofaen, fra jobbet eller fra sommerhuset.

Styreenheden IHC Controller – systemets hjerte

IHC Controlleren er den centrale del af systemet – og så kaldet et IHC anlæg. Controlleren er nemlig styreenheden, som via input/output og trådløse enheder kan bruges til styring af Lys, Varme, Ventilation, Alarm, m.m. LK IHC Visual Controller er velegnet til nye bygningsinstallationer, hvor den opbygges som en central styring med moduler, der monteres i gruppetavle. Med denne kan du styre:

  • Alarm
  • Lysdæmpere
  • Kontakter
  • PIR sensorer
  • Skumringsrelæ
  • Varmestyring m.m.

Du kan se hele IHC Control systemet her.

IHC Net Basic – hjemmets multimedienetværk

IHC Net er hjemmets eget multimedienetværk, som samler data, telefoner og tv og sikrer fordelingen ud i husets rum og værelser. I dag har de fleste boliger internetkrævende enheder som smart-tv, Apple TV, smart phones, tablets og lyd- og højtalerssystemer. Med IHC Net Basic anvendes én stiktype til alle signaler og man undgår separate kabelsystemer. Se udvalget her.

Trådløs IHC

Du kan også benytte dig af intelligente IHC-løsninger uden IHC Control-systemet. Her skal du se nærmere på IHC Wireless, som er trådløse kontakter. Disse kontakter kan kommunikere med hinanden på trådløs vis og kan placeres på steder, hvor det normalt ikke ville være muligt.

Billig IHC finder du hos ELVVS, og med vores hurtige levering er du snart i gang med at gøre dit hus intelligent. Har du spørgsmål til dine muligheder, så tøv ikke med at kontakte vores hjælpsomme kundeservice på info@elvvs.dk eller 70 200 049.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er IHC?

IHC er en forkortelse for Intelligent House Control. Det er et system, der sikrer at alle elinstallationer i hjemmet kan tale sammen. Mulighederne er uendelige for intelligent styring af varme, lys, bevægelsessensorer, alarm, lyd, tv og internet.

Hvad er IHC Net Basic?

IHC Net eller IHC Net Basic gør det muligt at bruge samme stik til tv, pc, telefon m.m., som fordeler ud til de forskellige rum i hjemmet. Dine stik bliver til universelle udtag, så du nemt kan tilpasse dem til dine behov.

Hvad er en IHC controller?

IHC controlleren er en intelligent enhed, som kan installeres i din eltavle. Det intelligente system kan programmeres til at styre el, varme og lys i huset. Du kan for eksempel sætte den til at dæmpe lyset, slukke og tænde stikkontakter, ventilatorer, alarmer og andet på forskellige tidspunkter.

Et øjeblik...