Udendørs

Vores mest populære
Hvad siger kunderne?

Et udendørs overvågningskamera placeres uden for din bolig. Det filmer enten hele tiden eller begynder at filme, hvis det registrerer bevægelse i billedet. Når kameraets sensor slår ud, får du et varsel på din smartphone via en app, så du kan se på optagelsen og eventuelt ringe til politiet. Nogle udendørskameraer har også en sirene, som giver lyd, når alarmen udløses. Hvis du anskaffer flere smarte overvågningskameraer af samme mærke, kan disse kobles sammen og give endnu bedre overblik over din matrikel.

Overvågning med Wi-Fi-opkobling

Smarte overvågningskameraer har behov for Wi-Fi-netværk for at fungere. Du skal derfor teste dækningen med din mobiltelefon eller tablet dér, hvor du vil placere kameraet. Hvis signalstyrken er for dårlig, har du flere muligheder: køb en netværksforlænger, opgradér til en hurtigere og nyere router eller udvide dit Wi-Fi-signal ved at købe et smart mesh-netværk.

Stemmestyring - og endnu flere funktioner på vej i fremtiden

De fleste sikkerhedskameraer fra de store producenter understøtter stemmestyringsassistenter som Google Home og Amazon Alexa. Og vi kan glæde os til endnu flere funktioner i fremtiden, når kameraerne opdateres i takt med smart home-teknologien.

Ofte stillede spørgsmål

Er det tilladt at overvåge privat ejendom?

Ja, det er fuldt lovligt at overvåge sin private ejendom. Så længe der er tale om dit hjem eller anden bolig som fx sommerhus. Dog er det ikke tilladt at overvåge et offentligt område eller din nabos ejendom. Du må heller ikke overvåge folk, der bor til leje hos dig. 

Hvor skal jeg installere et udendørs IP-overvågningskamera?

Eksperter anbefaler, at du monterer kamera ved hoveddøren, bagdøren og ved vinduer, der er vendt væk fra gaden. Udendørskameraet bør installeres mindst tre meter over jorden, så man ikke umiddelbart kan nå det. Du kan med fordel lade kameraet være let synligt, da det kan afskrække tyveknægte fra at prøve at bryde ind. 

Hvor høj en opløsning er nødvendig?

Jo højere opløsning, desto bedre kvalitet på video- og billedoptagelserne. Et klart billedmateriale, hvor man tydeligt kan se personen, gør det meget lettere for både politiet eller forsikringsselskabet at bruge informationen. Hos Elvvs kan du finde overvågningskameraer, der optager i Full HD-opløsning.

Et øjeblik...