Opret reklamation
Har du modtaget en vare med fejl, mangel eller skade? Følg trinene herunder for at oprette en reklamation.
1. Tjek forsendelsen og find ordrenummer
Kontroller forsendelsen hurtigst muligt efter modtagelse. Ved synlige transportskader bør du afvise pakken, eller tage billeder og gemme emballagen.
Find derefter dit ordrenummer (starter med 2023, 2024 eller 2025) på ordrebekræftelsen eller fakturaen samt dit postnummer.
Anmeldelse af transportskader inden for 48 timer stiller dig bedst muligt som kunde.
2. Opret reklamation i formularen
Indtast ordrenummer og postnummer i formularen herunder, og udfyld reklamationsfelterne.
- Beskriv fejlen eller manglen så præcist som muligt.
- Oplys gerne, hvornår fejlen er opstået, og hvordan varen er brugt.
- Vedhæft meget gerne billeder af fejlen og evt. emballage.
3. Afvent svar før du sender varen
Send ikke varen retur, før du har modtaget svar og instruktion fra vores kundeservice.
Når vi beder dig sende varen, skal den pakkes forsvarligt for at undgå yderligere skader under transport. Husk at få en kvittering for afsendelsen, så vi kan dokumentere fragtomkostninger ved en berettiget reklamation.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller til pakkeshop, og vi kan afvise tydeligt transportskadede pakker.
4. Bekræftelse og behandling
Når vi har registreret din reklamation, modtager du en bekræftelsesmail med information om det videre forløb.
Har du spørgsmål til din sag, bedes du besvare henvendelsen via vores RMA-system, så alle oplysninger samles ét sted.
Vigtigt om reklamationsret og gebyr
- Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven.
- Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, anses det altid som rettidigt.
- Ved uberettiget reklamation – fx ingen konstateret fejl, forkert brug eller egen skade – kan der opkræves et gebyr på 250 kr. ekskl. moms til dækning af test og håndtering.
- Du hæfter for varen, indtil den er modtaget hos os.
