Hvad siger kunderne?

Få en smart løsning med LED pærer

LED pærer er en smart løsning. Men en LED pære er ikke bare en almindelig elpære – der er nemlig stor forskel på kvaliteten heraf. Når du handler hos EL & VVS, er du sikker på at få en vare i høj kvalitet. Vi ved nemlig, hvor vigtigt det er med den rigtige kvalitetslyskilde, især i Danmark, hvor der er mange mørke timer året rundt. Derfor tilbyder vi LED pærer, som hjælper dig med at træffe energibesparende valg og spare på elregningen. Vores udvalg af LED pærer omfatter forskellige typer pærer og modeller. Her kan du se en liste over nogle af vores LED-lyskilder:

  • LED-lysstofrør - f.eks. T5 LED rør
  • LED pærer med og uden lysdæmpning
  • LED-halogenrør
  • LED-linestrarør
  • LED-spotpærer

 

Med vores brede udvalg kan du finde LED pærer til ethvert behov. Uanset om du bor i en mindre bolig, et stort hus eller ønsker at udstyre din virksomhed med de bedste lyskilder, kan du finde, hvad du har brug for hos EL & VVS. Du kan finde pærer i forskellige mærker og modeller, som kan købes enkeltvis eller i en pakke med flere. Uanset om du har brug for en standard LED pære, et spot, en dæmpbar pære eller et lysrør, kan du finde det her hos os. Vi tilbyder dig pærer af den højeste kvalitet til gode priser med hensyntagen til miljøet. Ud over at være tilgængelige i alskens design er LED pærer også meget holdbare sammenlignet med almindelige glødepærer, så der er ingen grund til at være nervøs for, om de hurtigt går i stykker.

 

Fra glødepærer til LED pærer

Hvis du gerne vil skifte dine glødepærer ud med LED-lys, så er det slet ikke noget problem. Vores store udvalg af forskellige LED pærer sikrer dig, at du nok skal finde en, der passer til dit behov. Skal du for eksempel skifte din E27-glødepære ud, kan du købe en E27-LED, som passer perfekt i din gamle lampe. Du har dog stadig mulighed for at købe glødepærer, men disse udfases langsomt, og du får mange flere fordele ved at købe en LED pære.

 

Hvilken type LED pære skal jeg vælge?

Det hele kan koges ned til, hvad du skal bruge pæren til. Hvis du er til indbyggede spotlys, som giver et moderne udtryk, kan du kigge på vores udvalg af G4-LED pærer, mens et standard LED-lys med en E27-fatning er bedre egnet, hvis du vil erstatte dine gamle glødepærer. Hvis du ikke er helt sikker på hvilken LED pære, som kan sørge for en stil eller stemning, der passer til dine behov, har vi lavet en lille guide, som beskriver forskellene mellem de forskellige slags LED-lyskilder.

 

LED-lysstofrør

Har du et traditionelt lysstofrør, bør du overveje at udskifte det med et LED-lysstofrør. Det giver et mere konstant lys end de traditionelle rør, som blinker, når de tændes og slukkes, og har derudover en længere levetid og er mere energibesparende. Med et LED-lysrør kan du forvente at halvere dit elforbrug, hvilket er fordelagtigt, hvis du for eksempel har et stort lokale, som bliver lyst op af mange lysstofrør. Når du køber et LED-lysstofrør, skal du være opmærksom på længden på dit nuværende lysstofrør samt hvilken sokkel, der er på.

 

Dæmpbar LED pære

Det kan være praktisk at have en dæmpbar lyskilde, så du altid kan tilpasse belysningen til din situation. Hvis du har en LED lysdæmper, kan du sagtens få en LED pære, der passer dertil. Her hos EL & VVS har vi et stort udvalg af dæmpbare LED pærer fra kendte mærker såsom Philips, Osram m.fl. Du kan også få et lysdæmpningssæt, hvor du får en pære samt en enhed, igennem hvilken du kan styre dit lys.

 

LED-halogenrør

Et halogenrør anvendes ofte i arbejdslamper og projektører. Det har en høj lysstyrke, hvilket naturligvis betyder, at de også bruger en masse strøm. Ved at skifte fra konventionelt halogenrør til et LED-halogenrør, kan du spare op til 90 % på energiregningen. Derudover har LED-halogenrør også en længere levetid, og du vil opleve, at der går lang tid, før det skal udskiftes. Halogenrør fås blandt andet med blandede lysstyrker og i en dæmpbar version.

 

LED-linestrarør

Et linestrarør er praktisk at have i køkkenet eller badeværelset, eller hvor end du ønsker at have en ensartet lyskilde. Hvis du udskifter dit konventionelle linestrarør med et LED-linestrarør, er der masser af energi at spare og dermed penge at hente. De fås i forskellige modeller og kan have en eller to sokler. Derudover kan du vælge mellem forskellige lysstyrker, alt efter hvad du har behov for eller med en dæmpbar funktion, så du kan tilpasse lysrøret til dine behov.

 

LED-spotpærer

Er du på udkig efter en erstatning for den traditionelle lampe? Så kan det være, at du skal prøve med spots. Som de fleste andre lyskilder fås spots også som LED. Du kan både få spots som er dæmpbare og ikke-dæmpbare. Ligesom de fleste LED-lys er de energibesparende og har en lang levetid. Du kan købe LED-spots til indendørs og udendørs brug, hvilket gør dem veloplagte til eksempelvis garagen eller garderoben, hvis du har brug for ekstra belysning.

 

Downlight-spotpærer

Downlight-spots går også under navnet ‘indbyggede spots’, hvoraf nogle af de mest populære er GU10-LED. Disse spots fås som LED-spots i forskellige størrelser, og du kan både få dem som dæmpbare og ikke-dæmpbare. Skal du have spots i loftet, skal du finde ud af, hvor mange spots du skal have installeret, så du får den bedste belysning. Downlight-spots kan både installeres i dit private hjem, men er også ideelle at have i for eksempel en butik eller en udstilling, hvor de kan bruges til punktbelysning med henblik på  at fremhæve bestemte produkter eller udstillingsobjekter.

 

Stjernehimmel

Drømmer du om at ligge under en stjernehimmel hver aften? Så kan denne drøm gå i opfyldelse med en stjernehimmel skabt af spotlys. Det kan være hyggeligt at have det i soveværelset, i entreen eller endda udendørs, hvis du har mulighed for det. Det kan være med til at skabe en ekstra rar stemning i dit hjem, især om aftenen eller om natten med små, behagelige lys.

 

Har du brug for hjælp?

Det kan være vanskeligt at finde rundt i alle de LED pærer vi tilbyder, især hvis du er helt ny på markedet. Hos EL & VVS kan du heldigvis hurtigt få hjælp. Vi er nemlig eksperter i LED pærer og sidder klar til at give dig rådgivning, så du kan vælge de LED pærer, der svarer til dine aktuelle behov for belysning, og som samtidig bidrager positivt til stilen i hjemmet. Du kan altid skrive til os på vores livechat her på hjemmesiden eller ringe på tlf. 70 20 00 49, hvor vi står klar til at hjælpe dig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en LED pære?

LED står for ‘Light Emitting Diode’, som er den teknologi pæren bruger til at producere lys. LED pærer er meget kendte for deres lange levetid og energieffektivitet. Hvis du vil læse mere om fordelene ved at skifte til LED-lyskilder, kan du altid læse mere på Energistyrelsens hjemmeside.

 

Hvad er prisen på en LED pære?

Prisen på en LED pære varierer, alt efter hvilken type pære og hvilket mærke du skal bruge. Der vil altid være en prisforskel på LED-lysstofrør, LED-spotpærer og downlight-spots.

 

Hvordan erstatter jeg mine gamle glødepærer med LED lyskilder?

Det er meget nemt at skifte dine gamle pærer ud med nye LED. Du skal bare være sikker på, at de er samme model, og at den nye pære passer til lysarmaturet. Nogle LED pærer kan også kræve specifikke forhold, men det kan du altid læse om, inden du køber dem.

 

Hvor længe holder en LED pære?

LED lyskilder har en lang levetid, når de sammenlignes med almindelige glødepærer. Levetiden varierer selvfølgelig efter kvaliteten og brugen af pæren, men typisk kan en LED pære holde mellem 15.000 og 50.000 timer.

Et øjeblik...