Dine senest sete produkter
Hvad siger kunderne?

Har du brug for at afkøle et rum i huset? Eller blot skabe bedre luftcirkulation? Så kan en gulvventilator hjælpe dig med netop dette. 

Gulvventilator kan bruges til både sommer og vinter

De fleste forbinder ventilatorer med varme og hede somre, hvor luften står helt stille - og man har brug for en let brise til at nedkøle kroppen. I den forbindelse kan en gulvventilator bruges til at sende luft rundt i opholdsrummene i huset. Men du behøver ikke begrænse brugen af din ventilator til om sommeren, for du kan faktisk få glæde af den hele året. En gulvventilator sætter luften i cirkulation omkring apparatet og sørger derfor for at forbedre luften i det rum, den er placeret i.

Send den varme luft rundt i huset

En gulvventilator kan sagtens bruges om vinteren. Her er det blot den varme luft fra husets opvarmningskilder, der skal fordeles, så resten af huset får glæde af varmen. Hvis du eksempelvis har et hus med store vinduespartier, hvor solen varmer godt, kan en gulvventilator sørge for, at varmen bliver spredt til resten af huset. Ligeledes kan varmen fra en radiator eller konvektor hjælpes ud i rummet ved at sætte en gulvventilator foran. Det kan være en god måde at spare lidt på varmeregningen, samtidig med at du genopfrisker luften i huset. Maskinen sørger for, at luften kommer i bevægelse og dermed bliver skiftet ud i rummet.  

Skab et bedre indeklima

Om vinteren opholder vi os endnu mere indendørs. Vi tørrer tøj, laver mad og vores udåndingsluft og kroppe afgiver fugt, der gør luften tyk og dårlig. Her vil en gulvventilator kunne sætte gang i luftcirkulationen og dermed forbedre indeklimaet. Du kan med fordel bruge din gulvventilator i de rum, der let bliver fugtige på grund af stillestående luft. Fx soveværelset, badeværelset eller bryggerset, hvor du tørrer tøj, flyverdragter, vinterstøvler og måske har en tørretumbler kørende. Vi skal selvfølgelig stadig huske at lufte ud 2-3 gange dagligt, så der kommer frisk og tør luft ind i huset. Husk at skru ned for varmekilderne imens, så du ikke lukker en masse varme ud. 

Så selvom de fleste vælger at bruge en gulvventilator om sommeren, så er der flere grunde til, at du ikke behøver pakke den ned om vinteren. 

Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os, enten pr. telefon eller mail. Du kan dog også vælge at kontakte os via Facebook, så kan andre også 


Ofte stillede spørgsmål

Hvad bruger man en gulvventilator til?

En gulvventilator kan enten bruges til at afkøle et rum eller skabe bedre luftcirkulation i huset. De fleste forbinder ventilatorer med varme sommerdage, hvor man har brug for en let og kølende brise. Men du kan også bruge den i de kolde måneder ved at placere ventilatoren tæt på en varmekilde og lade den fordele den varme luft i huset.

 

Kan en gulvventilator bruges til at forbedre indeklima?

Ja, du kan faktisk bruge en gulvventilator hele året til at forbedre indeklimaet i dit hus, fx ved at skabe bedre luftcirkulation i et rum i huset, hvor luften står meget stille. Du kan med fordel bruge din gulvventilator i soveværelset, badeværelset eller bryggerset, når rummene føles let fugtige. Husk dog, at en gulvventilator ikke kan gøre det ud for den reelle udluftning et par gange om dagen - især i de fugtige og kolde måneder, hvor vi opholder os mere indenfor.

 

Hvad koster en gulvventilator?

En god gulvventilator koster fra omkring 300 kr. og op. Hos Elvvs kan du kan enten købe den klassiske, hvide model eller en tårnventilator i sort.

Et øjeblik...